Førende producent af varmepumper skifter navn og strategi
19 november 2012, Førende producent af varmepumper skifter navn og strategiEfter 32 år som KH nordtherm samler den midtjyske varmepumpe-producent nu aktiviteterne under navnet Klimadan. Det sker som led i en ny, grøn strategi, hvor virksomheden vil bruge flere kræfter på kerneproduktet, de klimavenlige varmepumper som f.eks. jordvarmeanlæg og luft/vand-anlæg.
"Vi vil gerne være endnu bedre til at gøre en grøn forskel for vores kunder. Vi kalder det nye tiltag for "Green Impact Strategy", og formålet er at fremhæve vores grønne løsninger og bruge endnu flere ressourcer på det, vi er bedst til, nemlig effektive varmepumper," fortæller salgs- og marketingchef Mike Overgaard.
Nyt navn - kendt brand
KH nordtherms nye navn er ikke helt ukendt for virksomhedens kunder. Klimadan er nemlig navnet på det aktieselskab, som ejer KH nordterm.
"Den grønne profil bliver ikke afspejlet godt nok i vores nuværende navn. Derfor har vi valgt at markere vores nye Green Impact Strategy ved at skifte navn til Klimadan, så vi tydeliggør det klimavenlige fokus for vores kunder, uden at skulle opbygge et helt nyt brand," siger Mike Overgaard.
For yderligere information kontakt
Mike Overgaard, salgs- og marketingchef
Telefon: 96 27 70 72 / 21 43 28 22
E-mail: mov@klimadan.dk
Om Klimadan
Klimadan har i mere end 32 år leveret effektive varmepumper til jordvarmeanlæg, der leveres til både private og erhverv. Virksomheden giver bl.a. danskerne mulighed for at udnytte den billige jordvarme som alternativ til olie, fastbrændsel eller gas, mens dansk erhvervsliv - særligt landbruget - kan bruge Klimadans varmepumper til bl.a. at udnytte overskudsvarme i gyllekøling, staldvarme, mælkekøling og kartoffelkøling.

